Eventyrlige uger hos Børnehuset Gyvelhøjen

Image
Eventyrlige uger hos Børnehuset Gyvelhøjen
Eventyroplæsning ved fortællestolen i Børnehuset Gyvelhøjen.
To ugers projekt har givet børnene hos Børnehuset Gyvelhøjen indsigt i masser af eventyr.
Hos Børnehuset Gyvelhøjen har man flere år i træk, i forlængelse af det pædagogiske læreplanstema Kultur og kulturelle udtryksformer, haft to uger i november i kreativitetens tegn.
I år var det fælles tema 'eventyr', som alle børn lærte om i ugerne 45 og 46. 
»Igennem de to uger har hele huset summet af eventyr og kreativitet på mange plan og niveauer. I år har vi derudover arbejdet med synlig læring og børneevaluering, og derfor har huset haft fælles læringsmål, nemlig: ”Jeg ved hvad et eventyr er” og ”Jeg hører det samme eventyr flere gange, og kan genkende/genfortælle det”,« forklarer pædagog Sofie Holm Kristensen.
Individuelle læringsmål
I og med at børnene i Gyvelhøjen er fra vuggestuealderen til førskolebørn, er disse læringsmål naturligvis blevet tilpasset de forskellige aldersgrupper, ligesom der har været fem forskellige eventyr i spil: ”Tornerose”, ”Hans og Grete”, ”Guldlok og De Tre Bjørne” samt ”Ulven og De Tre små Grise”.
»Ugerne blev indledt med en fællessamling, hvor der – i en fin gammel fortællerstol og med bibliotekets flotte og dekorative fortællerkappe, blev fortalt eventyret om ”Rødhætte”. I dagtilbuddet arbejder vi med digitale medier, og derfor blev eventyrets illustrationer vist på ’storskærm’, for at sikre at alle børn kunne følge med i fortællingen,« siger Sofie Holm Kristensen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 24. november 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block