Kick off-møde den 30. september for nyt projekt 'Fællesskaber på tværs i Harlev og omegn'.
Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, hvordan vi har det godt. De fleste af os har brug for at opleve, at vi er en del af noget større, og at vores tilstedeværelse og handlinger betyder noget for nogen.
Derfor er en række foreninger og institutioner i Harlev og omegn gået sammen om at støtte og udvikle fællesskaber på tværs af lokalområdet.
Harlev og omegn har en lang tradition for frivillighed, opbakning til lokale initiativer og sunde fællesskaber, en tradition der nu skal styrkes yderligere ved et bredt samarbejde om at skabe grobund for at udvikle og forstærke nye og eksisterende frivillige og engagerende fællesskaber.
»Forskning viser, at social integration slår kendte faktorer som frisk luft og motion, når det gælder positiv indvirkning på vores levealder. Vi er oftest lykkeligere, når vi føler os som en del af en sammenhængende gruppe og er integreret med mennesker omkring os – både de nære og dem, vi møder i løbet af dagen. Tætte relationer og det at indgå i et fællesskab har således afgørende betydning for vores trivsel og levetid,« siger Merethe Jelsbak Raundahl, formand for Harlev Fællesråd og en af initiativtagerne bag Fællesskaber på tværs i Harlev og omegn.
Mulighed for at være en del af noget større
Jacob Damgaard fra Harlev Idræts- og Kulturcenter er også en af de bærende kræfter bag initiativet.
»Det er vigtigt for os, at støtte op om og ...