9. klasse på Den fri Hestehaveskole har indsamlet 15.000 kroner til ofrene for krigen i Ukrain.
Af Thomas Skovbo, viceskoleleder og stolt klasselærer for 9. klasse.
9. klasse en tidlig morgen i marts: »Vi må da gøre noget, kan vi ikke hjælpe på en eller anden måde?«
Da krigen startede i Ukraine talte vi i klassen en del om, hvordan vi kan hjælpe. Sende nødhjælp, donere penge, huse flygtninge, hente flygtninge. D er var mange muligheder for at gøre noget konkret.
Klassen besluttede at gøre noget, og sætte handling bag ord og gode intentioner. De besluttede sig for at hjælpe. De ville afholde en skolefest for hele skolen og donere alle pengene til ofrene for krigen i Ukraine.
Normalt afholder 9. klasse på Den fri Hestehaveskole skolefest for resten af skolen. Det er en del af deres afsluttende år og en del af deres forpligtigelser i forhold til de yngre elever på skolen. Det er en tradition.
I et forpligtende fællesskab skal alle bidrage, og 9. klasse bidrager på mange måder i deres sidste skoleår. Normalt samler de penge ind for at kunne afholde sidste skoledag og lade karamellerne regne ned over hele skolen. I år skulle pengene gå til nogen, der havde mere behov.
Farverig skolefest
Det blev et brag af en skolefest. Temaet var ”FARVER”.
Indskolingen skulle ...