Image
Lokalcenter Tjørnehaven har fået sig et særligt "busstoppested".
Bussen kommer aldrig ved Lokalcenter Tjørnehavens nyetablerede "busstoppested" på Tjørnevej. Og det er netop meningen med nyskabelsen.
På det seneste har en dement kvindelig beboer i en plejebolig på Tjørnehaven villet opsøge bussen fordi vedkommende i sit arbejdsliv altid tog bussen til Århus.
For at imødegå en farlig trafikal situation såfremt borgeren ville gå til det "rigtige" stoppested ved Søndergade, fik personalet den idé at etablere et "falsk" stoppested ved indgangen ud mod den mindre trafikfarlige Tjørnehaven.
- Vi prøver at tage udgangspunkt i den enkelte demente og vedkommendes livshistorie, og præcis denne dame vil gerne tage bussen til Århus, forklarer Jette Risager områdechef ved Lokalcenter Tjørnehaven.
Tilstræber frihed
- Selv om kvinden har glemt mange andre færdigheder, så husker hun, at hun skal afsted til Århus. Derfor har personalet prøvet at lægge hovedet i blød med hensyn til en løsning så kvinden stadig føler frihed, men at der samtidig ikke skabes farlige situationer.
- Med bænken og stoppestedet lige udenfor kan medarbejderne nemt holde øje med vedkommende, hvis hun er gået til bussen. Når hun så har siddet der et stykke tid kan en medarbejder gå ud, sætte sig ved kvinden og få en hyggesnak, og derefter få hende med ind igen. På denne måde giver vi hende følelsen af frihed og selvbestemmelse, samtidig med at det sker i trygge rammer, siger Jette Risager og tilføjer, at man tidligere har haft et "busstoppested" indenfor, men at det udendørs skilt gør det mere autentisk. Og skiltet havde Skanderborg Kommunes entreprenør-afdeling alligevel i overskud, så i den gode sags tjeneste fik man det i sidste uge monteret.
Del på