Ved et foredrag tirsdag d. 26. oktober på Galten Bibliotek kan man blive klogere på 2. Verdenskrig og de 12 generaler, der ledte befrielsen af Vesteuropa.
Steen Ammentorp, indehaver af hjemmesiden www.generals.dk beretter om den 6. juni 1944 – D-dag – da de allierede styrker gik i land i Normandiet i det tysk besatte Frankrig.
Den største militære operation nogen sinde blev begyndelsen til befrielsen af Vesteuropa fra tyskerne. Da krigen sluttede i maj 1945 talte de allierede styrker ca. 4,5 million mand, men i dag godt 75 år senere er generalerne som ledte disse næsten ukendte.
De var ifølge Steen Ammentorp vidt forskellige i deres baggrunde og personlighed, og de havde til tider svært ved at arbejde sammen.