Forrygende radiokoncert hos Falck i Galten

Image
Benjamin Hav & Familien havde publikum med sig fra første færd ved koncerten på Falck-stationen i Galten.

Danmarks Radios P4 havde i fredags Falckstationen i Galten som sidste stop på seks ugers sommerturne og sendte live i to timer, bl.a. med en koncert med Benjamin Hav & Familien.

Skanderborg har Smukfest. Galten har Falckstationen. Benjamin Hav og Familien optrådte i sidste uge begge steder.

I kølvandet på endnu en rost koncert torsdag på Smukfest lagde bandet fredag morgen vejen forbi Galten for at aflevere en afslutningskoncert. Den havde DR-P4's sommer-program Take Off udloddet undervejs i deres seks uger lange tur rundt om i landet med udsendelser kl. 10-12 på alle hverdage.

Den store finale kom til at stå i Galten, fordi en af stationens tilknyttede ambulancebehandlerelever, Maja Hørlykke Christensen havde fulgt P4's opfordring om at ansøge om finalekoncerten med begrundelse i den "familie" som mandskabet på og omkring brandstationen og ambulance-beredskabet er.

»Jeg hører P4 hver morgen her på stationen med mine kolleger, og jeg tænkte, at en familie, det må vi da i aller højeste grad være her på stationen. Vi bor og lever jo sammen næsten som man gør derhjemme, så det blev jeg nødt til at søge,« fortæller Maja Hørlykke Christensen og tilføjer:

»Jeg havde aldrig drømt om at det skulle nå hertil, at vi skulle vinde og kunne samle alle disse mennesker. Vi fik det først at vide i mandags, live på radioen.«

Hvad sagde kollegerne til den nyhed?

»De sagde, at vi er da klar på en fest, men nogen er stadig på sommerferie, så vi fester også for alle der ikke kunne være her i dag,« sagde Maja Hørlykke Christensen, da vi fangede hende mens 11-radioavisen kortvarigt havde erobret sendefladen fra arrangementet i Galten.

Ligesom publikum var Maja begejstret for resultatet.

»Vi er jo vilde med Benjamin Hav & Familien. De spiller fantastisk. Samtidig er det også vildt sjovt at have radioen her, og så er folk bare mega-glade,« konstaterede en storsmilende Maja, der selvfølgelig var blandt P4's interviewofre i programmet.

Kolleger, familie og venner

Mens udrykningskøretøjerne undtagelsesvis måtte vige pladsen i brandstationens hal, var der opstillet stolerækker til 100 publikummer, mens yderligere 50 gæster nød oplevelsen stående. Ifølge Maja var de tilstedeværende et sammensurium af ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 9. august 2023

Se flere billeder fra arrangementet HER

Del på
Fri BikeShop Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block