Galten Børnehave har indviet "fuglerede"

Image
Galten Børnehave har indviet "fuglerede"
Med mange anvendelsesmuligheder og store panoramavinduer ud mod legepladsen er det nye rum Fuglereden på 1. sal et nyt aktiv for Galten Børnehave og Vuggestue. Til højre ses glimt fra sommerfestens udendørs aktiviteter.
Fuglereden er navnet på et nyindviet rum på 1. sal i Galten Børnehave og Vuggestue.
I fredags afholdt Galten Børnehave og Vuggestue en sommerfest som både børn, forældre og personale havde glædet sig til. 
Om eftermiddagen var der liv og glade dage på legepladsen. Børnene kunne nyde varm saftevand lavet over bål, fiske efter gaver i Sonjas fiskedam, købe lopper på loppemarkedet og frisklavede popcorn i Bentes popcornbiks. For de voksne var der hyggeligt samvær, kaffe og kage.
Søskende fandt på navnet
Dagens store begivenhed var den længe ventede åbning af børnehavens nye tumle- og motorikrum, som er blevet etableret på 1. sal. 
Forældrene var kommet med gode bud på hvad rummet skulle hedde. Børnehavens pædagogiske leder René Ipsen afslørede vindernavnet som blev Fuglereden, foreslået af søskendeparret Cindia og Vishnu som dermed blev de heldige vindere af to biografbilletter. 
Rummet giver mulighed for både fysisk og motorisk aktivitet, teater på den mobile scene, hjemmebiograf, sanselige dage med musik og massage og meget andet. Alt imens at man kan nyde den gode udsigt over legepladsen fra de store panoramavinduer. 
Både børn og voksne var begejstrede for det nye rum, og der blev danset, tumlet og snakket i alle kroge. 
En dejlig dag sluttede med fællesspisning og grillhygge på legepladsen.
Læs Galten Folkeblad 19. juni 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block