Galten Byfest gav overskud på 159.200 kr.

Image
Galten Byfest gav overskud på 159.200 kr.
Hej Matematik var hovednavnet ved Galten Byfest 2015. Festen lørdag aften bidrog betydeligt til et samlet overskud på 159.200 kroner. Foto: Mikkel Barker
Arrangørerne bag Galten Byfest har nu afsluttet regnskabet og evalueret på Galten Byfest 2015.
Med et overskud på 159.200 kroner blev resultat flot uanset det er noget mindre end sidste års overskud på 190.000 kroner.
»Vejret taget i betragtning er det tilfredsstillende. Der er ingen tvivl om, at hvis vi havde haft solskin hele lørdagen, så havde vi nået et lidt større overskud, men vi er tilfredse,« siger byfestformand Søren Riis.
»Det er helt fantastisk at kunne give 159.000 kroner tilbage til idrætslivet i Galten-Skovby,« konstaterer han og nævner som eksempel, at gymnastikafdelingen - takket være sidste års overskud - har kunnet købe nogle redskaber som stod på ønskelisten.
Nyt onsdags-koncept
Foruden at få gjort regnskabet op har byfestudvalget evalueret på sidste måneds byfest som helhed.
»Vi har kigget på det hele og vi vil helt klart lave programmet for onsdagen lidt om. Hvad det konkret bliver kan jeg ikke sige, men vi vil helt sikkert gøre noget med billigere mad. Vi har fået mange tilbagemeldinger om, at maden var supergod, men har også fået at vide, at der var for dyrt, hvis man skulle ind både onsdag og lørdag. Vi vil kigge på det økonomiske. Vi skal lidt ned i pris så alle har råd til at være med,« siger Søren Riis.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 23. juni 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block