Image
Galten Friskole er officielt godkendt som Cambridge-skole.
Galten Friskoles internationale linie, The International School of Jutland kan med certificeringen glæde sig over at være den eneste skole i Aarhus og omegn, der har en international godkendt certificering i ryggen.
- Vi er meget stolte af at være godkendt af Cambridge allerede fem måneder efter, vi slog dørene op for internationale elever, fortæller skoleleder Anders Terp.
- Det viser, at vi gjorde vores forarbejde godt, inden vi åbnede dørene, men også at der er styr på undervisningen efter skolestart.
Med Cambridge-certificeringen bliver Galten Friskole dermed medlem af en global familie med over 9.400 skoler. Det gør den lokale skole til en del af verdens største netværk af certificerede skoler.
- Med certificeringen viser vi, at vi lever op til en lang række krav om kvalitet i undervisningen, at vi via evaluering og test kan påvise, hvor børnene er i deres faglige udvikling, samt at vi kan levere en undervisning på internationalt niveau, som den eneste certificerede internationale skole i Århus-området, siger Anders Terp.
Idræt hver dag
The International School of Jutland har ikke kun fokus på et højt fagligt niveau understøttet af interaktive tavler i alle klasser og bærbare computere til alle elever, men også i høj grad på udviklingen af det hele menneske.
- Vores elever har idræt hver dag helt op til femte klasse. De har musik, idræt og kreative fag, fra de starter i børnehaveklassen, til de forlader skolen i 10. klasse. De har altså både en solid faglig ballast og en høj grad af kropsbevidsthed, kreativitet og innovation, når de har færdiggjort deres uddannelse hos os. Begge dele er stærkt efterspurgt for at gøre Danmark mere konkurrencedygtig i den globale verden, påpeger bestyrelsesformanden, Henrik Rasmussen.
Del på