Image
Blandt revyens højdepunkter var eventyret om ‘Den Lille RødHelle’ med fokus på regeringens fortrædeligheder.
2014-aftapningen fra Galten Revyen var af Grand Cru-klasse.
ANMELDELSE
Galten Revyen kunne med god ret lukke og slukke. Dette i bevidsthed om, at nu kan det ikke gøres bedre. Så vellykket, helstøbt, underfundig og morsom var årets revy.
Men selvfølgelig skal revy-teamet fortsætte, forfine og forny. Lokalbefolkningen er tydeligvis med dem og er klar til flere løjer i årene fremover. I hvert fald var der fuldt hus til forestillingerne både fredag, lørdag og søndag - foruden en lukket forestilling i AVK-regi torsdag aften.
I udgangspunktet må det være en anmelders lod at sætte en finger på de ømme knaster hist og her. Problemet er blot, at den helt store lup skal i brug for at finde noget at indvende i forhold til 2014’eren. Især når det betænkes, at der altså fremdeles er tale om glade amatører.
Som beskuer blev man hurtigt indfanget af den gode stemning, og så kunne man fryde sig over det overskud og den selvsikkerhed aktørerne udstrålede - og at det overskud blev udnyttet til at kæle for detaljen. Bravo.
Ved de foregående års revyer har der været en tilbøjelighed til at enkeltpersoner har overstrålet de øvrige, dels i kraft af skuespillernes karisma og gennemslagskraft, dels i kraft af kvaliteten af de tekster og figurer, de kom til at fortolke. Sådan var det ikke i år. På den front var materialet ligeligt fordelt, og samlet var revyen velspillet fra væg til væg. Der var træfsikre afleveringer af replikkerne, glimt i øjet og synlig mimik hos den enkelte skuespiller, selv bedømt fra salens bageste række. Bravo.
Læs hele anmeldelsen i Galten Folkeblad 11. november 2014
Del på
ANMELDELSE
Galten Revyen kunne med god ret lukke og slukke. Dette i bevidsthed om, at nu kan det ikke gøres bedre. Så vellykket, helstøbt, underfundig og morsom var årets revy.
Men selvfølgelig skal revy-teamet fortsætte, forfine og forny. Lokalbefolkningen er tydeligvis med dem og er klar til flere løjer i årene fremover. I hvert fald var der fuldt hus til forestillingerne både fredag, lørdag og søndag - foruden en lukket forestilling i AVK-regi torsdag aften.
I udgangspunktet må det være en anmelders lod at sætte en finger på de ømme knaster hist og her. Problemet er blot, at den helt store lup skal i brug for at finde noget at indvende i forhold til 2014’eren. Især når det betænkes, at der altså fremdeles er tale om glade amatører.
Som beskuer blev man hurtigt indfanget af den gode stemning, og så kunne man fryde sig over det overskud og den selvsikkerhed aktørerne udstrålede - og at det overskud blev udnyttet til at kæle for detaljen. Bravo.
Ved de foregående års revyer har der været en tilbøjelighed til at enkeltpersoner har overstrålet de øvrige, dels i kraft af skuespillernes karisma og gennemslagskraft, dels i kraft af kvaliteten af de tekster og figurer, de kom til at fortolke. Sådan var det ikke i år. På den front var materialet ligeligt fordelt, og samlet var revyen velspillet fra væg til væg. Der var træfsikre afleveringer af replikkerne, glimt i øjet og synlig mimik hos den enkelte skuespiller, selv bedømt fra salens bageste række. Bravo.
Læs hele anmeldelsen i Galten Folkeblad 11. november 2014
