Galtens 'Robin Hood' har fået sat gang i bueskydnings-sporten lokalt

Image
Efter mange år som riffeljæger har John Balle Jensen kastet sin kærlighed over bueskydningen.

En lokal bueskydnings-fan har skabt fundamentet for en bueskydningsafdeling under Galten FS.

Metaforen med Robin Hood og hans lystige svende ligger lige for når emnet er bueskytterne i Galten FS.

Men rammen er ikke Sherwood-skoven. Derimod boldbanen mellen hundeskoven på Klank og AVK Hallen.

Her bliver der flere gange om ugen skudt med bue og bil.

»I øjeblikket er vi omkring 20 medlemmer, men der kommer egentlig mange flere og skyder,« fortæller formand John Balle Jensen.

Han er primus motor for den mindre end et år gamle afdeling under Galten FS.

»Vi har endnu ikke taget det så højtideligt, om folk er medlem af klubben eller ej. Det handler i første omgang mere om at de prøver at skyde med bue. Vi oplever faktisk, at der der kommer flere og flere. Nu ligger vi jo lige op og ned af stien ved hundeskoven, så når nogen kommer forbi og stopper op, så inviterer vi dem ofte ind for at prøve at skyde med,« fortæller John Balle Jensen.

Fornylig dukkede fire piger i 9-10 års alderen op, og de var rigtig glade for at prøve.

Fra 5 til over 80 år

Tilsvarende kommer der også børn som har far eller mor med.

»En dag havde vi en på 5-7 år, som vi så hjalp med at prøve, og den ældste, der har været forbi, var over 80 år. Vedkommende fortalte, at han en gang i sin tid havde prøvet at skyde med bue, så vi sagde: Kom da ind og prøv. Det endte med at vedkommende stod i over to timer og skød med bue,« fortæller John Balle Jensen.

Bueskydningssæsonen er delt i to. Om vinteren skydes der indendørs i AVK Hallen. Om sommeren udendørs.

»Vi fortsætter med at skyde udendørs lige så længe det er muligt, da det er meget sjovere udendørs end inde i hallen,« forklarer John.

Når først man for alvor ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26. august 2020

Del på
BO

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block