Skanderborgs borgmester Frands Fischer overrakte mandag morgen en borgmesterkæde til en anden borgmester nemlig Morgan fra 9. klasse på Den fri Hestehaveskole.
På Den fri Hestehaveskole er det startskuddet til to uger med minisamfundet "Klejnerup". To uger hvor leg og læring går hånd i hånd, to uger på tværs af fag og klasser og to uger, hvor fællesskabet og legen er det bærende element på den lokale friskole.
Alle elever fra 0. til 9. klasse har søgt opslåede stillinger i Klejnerup. Byen indeholder restauranter, caféer, wellness- og skønhedssalon, bank og skattekontor, TV- og radiostation samt musik-, drama- og produktionsskole for de yngste elever.
I Klejnerup betaler man sin skat (med glæde) hver dag. Man passer sit arbejde og har et par timers fritid, hvor man kan nyde alle byens muligheder, invitere hende den søde fra parallelklassen på date eller hænge ud med vennerne i legeland.
Bytorvet er centralt placeret i hallen på Den fri Hestehaveskole og her kommer til at ose af julestemning og god mad i den kommende tid. Det hele kulminerer til Klejnerup by Night torsdag d. 11. december, hvor forældre og søskende kommer på besøg i byen og veksler kroner til møntfoden Klejner.
Behold din humor
Morgensamlingen mandag morgen på Den fri Hestehaveskole bød på kor -og marimbakoncert, julekalender med 9. klasse og ikke mindst fint besøg af Skanderborgs borgmester, der havde sagt ja til at kigge forbi og hjælpe med at overrække borgmesterkæden til Klejnerups nyvalgte borgmester Morgan fra 9. klasse.
Det var et højtideligt øjeblik, og borgmester Frands havde gode råd fra ...
