Hal-julefrokost kom i TV

Image
Hal-julefrokost kom i TV
Et par timer før det store rykind var blandt andre Christian Berger og Jan Andersen færdige med at omdanne Galten-hallen til en festlig julefrokost-kulisse.
Fredagens julebal i Galten blev en succes. En festlig aften, der skæppede godt i kassen til Galten-Skovby Byindsamling.
Fest for en god sag! Den opfordring var der godt og vel 300 lokale, der benyttede sig af i fredags, og det forløb over alt forventning.
- Det gik fantastisk. Alting klappede bare, maden var god, stemningen var god og musikken var god, sammenfatter Christian Berger, initiativtager bag festen.
Hit De Luxe Duo sørgede for at holde gang i dansegulvet, og de 307 festende gæster hyggede sig tilsyneladende godt igennem aftenen, der  forløb uden problemer. Det eneste uventede indslag var, at TV2 pludselig dukkede op. De var faldet over det lidt anderledes koncept: Drik for en god sag.
- De syntes jo, at det her med, at jo mere man drak, jo mere støttede man den gode sag, var interessant, så de var rundt og interviewe forskellige gæster.
Traditionen er genskabt
Og julefrokostgæsterne betjente sig da også godt af baren. 
- Salget i baren gik rigtig fint.  Jeg regner med, at der er et overskud på cirka 30.000 kroner til byindsamlingen, så der er fint, siger Christian Berger, der fik mange positive tilkendegivelser fra festgæsterne i løbet af aftenen. Han understreger, at folk godt kan regne med, at traditionen med en hal-julefrokosten nu er genskabt. 
Se TV2 Østjyllands live-indslag fra julefrokosten på denne adresse: www.tv2oj.dk/arkiv - Vælg herefter datoen fredag d. 7/12
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block