Harlev IK's tennis-afdeling har fået fondsstøtte til medlemshilsen

Image
Fire af de glade modtagere af en opmuntrende hilsen fra Harlev IK Tennis, bakket op af Galten Sparekasses Fond og Meny i Harlev. Fra venstre ses Jørgen Andersen, Bodil Andersen, Palle Refsgaard og Werner Hassing.

Samtlige 46 supersenior-medlemmer af Harlev IK Tennis har fået leveret vin og chokolade til døren som en opmuntring her i corona-tiden.

I december annoncerede Jutlander Bank i Galten Folkeblad med tilbud om corona-hjælp fra Galten Sparekasses Fond.

»Jeg søgte på vegne af Superseniorerne, som er en afdeling af HIK Tennis Harlev og fik 4000 kr. Pengene skulle bruges til at give lidt glæde og optimisme til en gruppe, som pga. nedlukning både i 2020 og 2021 oplever afsavn og manglende fællesskab,« fortæller Karen Tanggaard.

»Efterfølgende var jeg på indkøb i Meny i Harlev, og fik her en god aftale med købmand Thomas Rytter, så der kunne blive både vin og chokolade til samtlige 46 medlemmer.«

Efterfølgende har Karen Tangaard besøgt alle medlemmerne og uddelt gaverne.

»Glæden og begejstringen ved et besøg ved døren og modtagelse af corona-hjælpen var virkelig stor. Nogle af udtalelserne var: »At få besøg en aften med en hilsen midt i en træls tid, gør virkelig godt«. – »Så sidder man ”helt alene” og keder sig,”som de jo siger vi skal”. Og pludselig står Karen udenfor døren med slik og rødvin, lige hvad jeg trængte til,« fortæller Karen og retter en stor tak til Jutlander Bank og Meny i Harlev.

Læs Galten Folkeblad 27. januar 2021

Del på
Jensine

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block