Harlev kirke arrangerer musikalsk legestue over 10 fredage i efteråret.
Hidtil har Harlev kirke haft babysalmesang i kirken, men da babysalmesangsunderviseren skal have et års orlov, har man set det som en mulighed for at afprøve noget nyt. Det sker under overskriften: Musikalsk legestue.
»Vores babysalmesangshold har desværre været plaget af byens faldende fødselstal, og de sidste par hold har været meget små. Desuden hører vi flere babysalmesangsmødre sige at de gerne ville have de større søskende med, de dage hvor de har dem hjemme. Endelig kan det være svært altid at vide hvordan den lilles søvnrytme er, og derfor kan den faste ugentlige forpligtelse for nogen være en hæmsko for at tilmelde sig,« forklarer sognepræst Rebecca Holst Andersen og tilføjer:
»Vi ved at flere andre kirker har haft stor succes med musikalsk legestue som et uforpligtende tilbud hvor alle småbørn er velkomne. Niveauet lægges efter de børn der møder op. Her kan bedstemor komme lige den fredag hvor hun er i byen og har barnebarnet hjemme, eller mor/far på barsel kan komme enten bare med den lille, eller også medbringende en større søskende eller en god ven. Mødregrupper, dagplejere, vuggestuegrupper eller børnehavegrupper er også alle velkomne.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 13. september 2016
Del på