Image
Charles Christensen i sving i bageriet. Skønt karrieren som bagermester strækker sig 46 år tilbage og han i år runder de 70 år, så har han ingen planer om at trække sig tilbage. På den anden side har Charles også noget at leve op til. Hans far var aktiv i bageriet til han havde rundet de 90 år.
Igennem 90 år har Harlev Bageri leveret brød og kager til nær og fjern. Det markeres i denne uge.
Harlev By-night. Det syn kender Charles Christensen bedre end de fleste.
Som bagermester igennem 46 år er han vant til at møde på arbejde længe før en vis herre får sko på.
- Det er lidt forskelligt, hvornår jeg står op, men som regel mellem kl. 1 og 4, fortæller han.
Men det med at møde tidligt har han heldigt nok ingen problemer med.
- Det er nok en medført gave, siger han med et smil.
Og den har han ikke fra nogen fremmede. Det var således Charles' far, C.C. Christensen, der startede familiens lokale bageri-eventyr den 1. februar 1923, da han købte det daværende Harlev Dampbageri på Gl. Stillingvej 446.
200 rugbrød til århusianske børn
Siden er der røget mange franskbrød, kager og rundstykker over disken i bagerforretningen, og nu kan Harlev Bageri fejre 90 års fødselsdag.
Det kan man godt tillade sig at være stolt over, indrømmer Charles, der overtog bageriet den 1. maj 1967.
- Vi er da stolte over, at vi har det kørende endnu, og at vi har rigtig mange kunder, der stadig ringer og vil have brød. Vi har prøvet det hele, siger han med reference til blandt andet 18 år med brødudsalg i Bilka, 10 år i Magasin og 10 år i Netto.
Og selvom det nu hører fortiden til, kommer bagerbrødet fra Harlev stadig vidt omkring. Hver morgen kl. 5.30 sender Harlev Bageri en stor mængde brød ud af huset. Heriblandt et par hundrede rugbrød, der havner hos en meget stor del af de århusianske børnehaver. Også Hotel Marselis samt diverse kroer og restauranter i Århus-området får hver dag friske forsyninger fra Harlev Bageri.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 29. januar 2013
Se også annonce side 3
Del på