Nærmest utallige er de koncerter sangeren og guitaristen Henrik Bolding har givet i Galten gennem årene.
Ved torvedagen på lørdag er han tilbage på Søndergade for med sin stærke stemme og en swingende guitar at underholde og sørge for at musikken er på plads.
Det siges, at 10.000 timers træning gør en mester. Henrik Bolding har forlængst rundet den magiske milepæl. Og spilleglæde og godt humør er altid en fast ingrediens i de shows, Henrik leverer.
Håndværket er i orden. Henrik spiller fra hjertet. Der er ingen sætliste eller spilleplan, men en kompetent fornemmelse for, hvilket nummer der er det rigtige at vælge i det konkrete øjeblik.
Syng med på de numre vi alle kender. Henrik Boldings repertoire tæller den bedste musik fra seks årtier.