Image
For ni-årige Rasmus Lemming er målsætningen at opnå "Snorky"-mærket. For at få det skal han sove i telt i 365 ud af i alt 400 dage.
Der er sus i skørterne og vind i oversejlet hos spejderne i Herskind. Her har man oplevet en medlemstilgang på 40 procent det seneste år.
Hos KFUM-spejderne i Herskind gør nogle af spejderne en indsats ud over det sædvanlige for at gøre sig fortjent til bestemte spejder-mærker.
Skirty-mærket: Til dig der ikke vil gå i shorts eller bare synes, at man godt kan være pæn og praktisk.
Sådan lyder formålsparagraffen for det såkaldte Skirty-nederdelsmærke. For at opnå dette mærke klæder Maiken Balman Gravgaard og Amalie Ryall Jensen sig lidt anderledes end de andre tropsspejdere. De har nemlig nederdel på sammen med uniformen til hvert spejdermøde.
For at opnå mærket skal man have nederdel på til alle spejderaktiviteter i et år, medmindre lederne mener, det er for farligt i forbindelse med en bestemt aktivitet.
»Det er jo altid sejt at opnå et nyt mærke,« begrunder pigerne initiativet.
Der findes også mærker, som går ud på, at man har shorts på enten til spejdermøder eller hele året.
Snorky-mærket
Hvordan er det mon at sove i telt året rundt i al slags vejr?
Det kan man spørge den niårige ulveunge Rasmus Lemming om. Han har sat sig for at få Snorky-mærket, og for at tage det skal man sove udenfor i telt i et år. Helt præcist 365 dage ud af en periode på 400.
Rasmus har helt styr på, hvor mange dage han har sovet i teltet, og det er i skrivende stund blevet til 212 dage, hvor han indtil videre kun har haft brug for at sove indenfor i to timer.
»I sommer da der var kraftige regnskyl og voldsom torden, lagde jeg mig ud til ham, men han sov som en sten og opdagede slet ikke, jeg var der før næste morgen.« ,« fortæller Rasmus’ far som derimod ikke ikke fået meget søvn.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 3. marts 2015
Del på