I forbindelse med Herskind Boldklubs minisommerfest har Landsbyrådet, Herskind, Skivholme, Herskind Hede uddelt Årets Nordstjerne 2020.
Modtagerne blev Jakob Houg Jakobsen og Jesper Rabes Laursen, der står bag det lokale foreningsblad Herskindsigt.
Begrundelsen for tildelingen af Årets Nordstjerne lød:
I er unikke sammen og hver for sig. I er begge meget engagerede i lokalsamfundet – sammen og hver for sig. I er meget synlige i vores lokalsamfund.
I sørger for sammen og hver for sig at sætte Herskind-Skivholme på kommunekortet.
Jeres informationsniveau er højt – vidt og bredt. I bruger alle de digitale kanaler, for at udbrede budskaberne.
I har skabt fornyelse.
Da alle var hjemme og landet lukket ned p.g.a. corona, var I hver isæt med til at gøre en forskel.
I har begge fortjent denne anerkendelse.
Vi kan ikke skelne den ene fra den anden, når vi har følgende i tankerne:
- Podcast, som mange hver uge siden efteråret har lyttet til.
- fornyelse af Herskindsigt.
- Facebook med nyheder/ informationer.
- Fællessang sammen og hver for sig.
- Flaghejsning dagligt på legepladsen i den første corona-periode.