Image
Dyrlæge Jørgen Grymer har mange års erfaringer med de kvaler julen kan fremkalde hos hunde, når uheldet er ude eller dyrenes mennesker i misforstået godhed forkæler hundene med julemad og godter. Her forsøger Jørgen Grymer i klinikken at komme på bølgelængde med en lidtskeptisk schæfer, Vicky.
Ifølge dyrlæge Jørgen Grymer fra Galten Dyreklink, rummer julemåneden mange potentielle farer for vore hunde, da der er mange ting de ikke kan tåle, eller som er direkte giftige for dyrene.
Først og fremmest tilråder dyrlægen, at hundene holdes på afstand af de julegodter vi mennesker mæsker os i forbindelse med højtiden.
- Hold hunden væk fra mad og drikke der indeholder alkohol. Vore kæledyr tåler ikke alkohol. Hunde tåler heller ikke chokolade. Mørk chokolade indeholder stoffet theobromin, som han øge hundens hjerterytme og føre til hjerteanfald. Symptomer på chokolade forgiftning kan også være opkast, diarre, hyperaktivitet og evt. til sidst kramper. Blot 100 gram mørk chokolade kan slå en hund ihjel, påpeger Jørgen Grymer.
Hund var beruset
Hunde kan heller ikke håndtere alkohol, og de kan blive forgiftet og dø. Man skal også passe på brøddej. Dejen kan hæve i dyret mave og forårsage at dyret bliver oppustet.
- For et par år siden havde vi en hund inde på klinikken der nærmest var livløs efter at have ædt dej. Hunden var oppustet da dejen havde gæret i tarmene og maven. Vi tjekkede dyrets promille, og det viste sig at den var 4 promille, så hunden var ”bare” fuld. Efter at have været på drop en dags tid, var hunden sig selv igen, fortæller Jørgen Grymer og tilføjer:
- Mandler og rosiner er heller ikke godt for vore hunde. Et stof i mandler og nødder kan give feber, hjerteproblemer og lammelse. Man kan ikke sige hvor mange rosiner et dyr kan tåle, så lad derfor være med at give dyret rosiner.
Gnaveben under opsyn
Gåseskrog, andeben eller svineknogler fra flæskestegen er uimodståelige for mange hunde, men de må ikke stå frit fremme, så dyret kan komme til dem i et ubevogtet øjeblik. Knoglerne kan sætte sig fast i halsen, eller de kan give forstoppelse, eller slå maven i stykker så der opstår diarre.
Pas også på at skraldespanden og affaldsbeholderen er forsvarlig lukket, da nogle hunde kan finde på at flå den i stykker for at få adgang til juleresterne.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad som i forbindelse med julen udkommer mandag d. 19. december
Del på