HMF etablerer ny produktionsenhed efter brand

Image
HMF-direktør Jens Seehusen Christensen og projekt-teamet i nogle af de tilbageblivende bygninger efter branden 26. oktober.

Siden branden i HMF's produktionsbygning i Galten har virksomheden arbejdet i døgndrift for at få et overblik over skaderne, få ryddet op og kigge på løsningsmuligheder.

På blot en uge efter branden 26. oktober har det lykkedes HMF at få arrangeret nyt produktions-setup. Derfor vil der ikke være et mærkbart dyk i virksomhedens reelle produktion. Grunden til dette skal findes i HMF’s sikkerhedslager af komponenter.

Medarbejdere fra HMF har arbejdet side om side med eksperter om oprydning og redning af maskiner, materialer, og værktøjer siden branden.

Direktør Jens Seehusen Christensen er taknemmelig overfor medarbejdere, beredskab såvel som naboer:

»Jeg vil gerne takke vores projekt-team, samt alle andre medarbejdere, der også har arbejdet hen over weekenden. De har gjort det muligt, at vores ambition om at starte produktionen af vores underkomponenter op i løbet af denne uge er en realitet,« siger Jens Seehusen Christensen og tilføjer:

»Desuden vil vi også gerne sende en stor tak til alle fra PWC Strategy&, Recover og deres samarbejdspartnere og forsikringsselskabet, som har støttet op om vores oprydningsarbejde i weekenden. Sidst men ikke mindst en stor tak til alle vores naboer i kvarteret omkring faciliteterne i Galten for deres store forståelse for vores situation og oprydningsarbejdet.«

Stærkt netværk sikrer forsyningskæden

HMF har igangsat flere tiltag for at holde kranfabrikken i Højbjerg kørende. Blandt andet har nogle medarbejdere fået midlertidig arbejdsplads hos velvillige leverandører, og noget produktion er rykket til nye lokationer.

I følge Jens Seehusen ville det hurtige comeback slet ikke være muligt uden dedikerede medarbejdere og hjælpsomme leverandører:

»Vores stærke netværk af tætte samarbejdspartnere viser en stor velvillighed, hvilket betyder, at vi har mulighed for midlertidigt at flytte dele af vores produktion ud til dem, så vi sikrer forsyningerne af komponenter til vores kranfabrik på hovedsædet i Højbjerg. Der kan forekomme små bump på vejen, men i det store hele forventer vi ikke, at branden kommer til at påvirke vores leveringstider bemærkelsesværdigt på sigt. De kunder, som evt. kommer til at mærke en smule forsinkelse, tager vi naturligvis en dialog med, så de er informeret,« siger Jens Seehusen Christensen.

Del på
SuperBrugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block