Høver-forfatter udgiver sin syvende krimi

Image
Erik Frandsen fra Høver har med sin kommende krimi udgivet i alt syv bøger. Derved slutter det, hvis ikke skrivekløen atter kommer over ham.

Forfatteren Erik Frandsen fra Høver udgiver 21. januar sin syvende og måske sidste krimi.

Siden Erik Frandsen fra Høver for 10 år siden forlod den finansielle sektor og forfatterdebuterede med krimien 'Fritstillet' er spændingsfortællingerne med et tvist af humor kommet med jævne mellem – senest i september 2019.

Nu er det blevet tid for et sidste opus når 'Oprydderen' udkommer 21. januar.

Politikommisær Jakob Bojsen og hans team har gennem tiden været udfordret i efterforskningen af mange mord. Denne gang når det nye højder. Det ene mord efter det andet i Århus og omegn giver Jakob Bojsen svære betingelser. Efterforskerne kan i lang tid ikke finde et motiv eller en sammenhæng mellem mordene. Hvad handler det egentlig om? Er en seriemorder på spil?

Stille og roligt arbejdes der frem mod den endelige løsning på de mange mord. Som sædvanlig møder læseren retsmediciner Bak, som har mere end nok at gøre. Ligeledes den lille tekniker PP, som styrer teknikerne på gerningsstederne og hjemme på politigården.

Et tema i 'Oprydderen' er blandt andet vold mod kvinder både fysisk og psykisk samt kriminalitet på narkoområdet.

»Mange mener, at der ikke bliver gjort nok, men heldigvis lader langt de fleste politiet og andre myndigheder om opgaven, men ikke Oprydderen,« fortæller Erik Frandsen.

Mord, humor og små kommentarer

Som altid rummer handlingen en god portion lun humor og ikke mindst mange spændende karakterer.

'Oprydderen' er også blevet mødt med begejstring hos forlagsredaktøren, der kvitterede med følgende vurdering:

»Det har som altid været en fornøjelse at læse, og jeg synes, det er et meget vellykket bind i serien. Plottet fungerer godt, og det er en spændende historie, som du udvikler i et fornuftigt tempo. Som altid fylder den lune humor og de utallige små kommentarer og observationer meget. (...) Du bruger det så bevidst, at man straks ser, at det er en del af din fortællestil og ikke amatørens manglende greb om det rudimentære håndværk. I det hele taget er du blevet rutineret, og jeg synes derfor heller ikke, du behøver at file mere på teksten. Manus fungerer glimrende.«

Syvende og sidst

Uanset roserne så ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 5. januar 2022

Del på
Jensine

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block