Image
Et glimt fra sambaoptoget gennem byen ved Låsby Sommerfest.
En sidebygning til festteltet blev opstillet i al hast ved en vellykket Låsby Sommerfest.
Arrangørerne af Låsby Sommerfest havde med bekymring studeret vejrudsigterne op til den netop afsluttede sommerfest.
»Og regn og vand fik vi da også i rigelige mængder, men var alligevel heldige at det holdt nogenlunde tørt på de rigtige tidspunkter, men faldskærmsudspringet fredag måtte vi desværre aflyse,« fortæller Alex Sørensen fra arrangørgruppen.
»Modeshowet torsdag var en succes og de familier der kørte bilorientering torsdag aften havde pragtfuldt vejr.«
Våd biludstilling
Fredag eftermiddag nåede sambaoptoget lige i tørvejr i hallen til hatteteater inden himlen åbnede sluserne og gjorde biludstillingen til en våd fornøjelse. Det klarede dog op igen og holdt nogenlunde tørt under de tre fodboldkampe mod rivalerne fra Galten FS. Det gjorde kun godt for humøret at Låsby Boldklub kunne sende Galten FS hjem med tre nedelag i bagagen.
Pandekageboden sørgede for aftensmad og fastholdt de fleste på pladsen, så arrangørernes frygt for at vejret ville holde mange hjemme blev gjort til skamme.
»Under fredagens fest var der fuldt telt og vi måtte i hast bestille en sidebygning til teltet idet rygterne gik at endnu flere ville komme lørdag aften,« fortæller Alex Sørensen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 25. juni 2013 via e-paperlinket i venstre side
Del på