Højt træ væltet på Bytoften

Image
Højt træ væltet  på Bytoften
Et cirka 100 år gammelt og 12 meter højt birketræ bag Bytoftens scene og legeplads væltede i weekenden. Heldigvis var det kun hæk og buskads bag amfiscenen, der blev ramt.
Et af Bytoftens helt store birketræer væltede i weekenden. Timingen og retningen var heldig.
Med en placering umiddelbart bag hækken til Bytoftens legeplads var både retning og timing heldig, da det ca. 12 meter høje birketræ væltede lørdag eller søndag.
Ingen mennesker var tilsyneladende i nærheden, da træet væltede - kun hæk og buskads bag Bytoftens scene  blev ramt.
Medarbejderne fra Natur- og miljø, Skanderborg Kommune, kunne hurtigt konstatere, at rødderne på det da. 12 meter høje birketræ var rådne og at de sandsynligvis langsomt har løsnet sig. Derfor skulle der ikke mere end et mildt blæsevejr til at vælte træet, der skønnes at være omkring 100 år gammelt.
Om flere af nabotræerne har tilsvarende dårligt "fodfæste" som følge af rådne rødder, ville de to skovhuggere efterfølgende afklare ved at "skubbe" lidt til dem og i så fald tage hånd om problemet.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block