En populær tysk trend kommer til Høver.
En ny blomsterbevægelse spreder sig med stor fart rundt om i verden og kommer nu, som et af de første steder i Danmark, også til Høver.
Den nye trend hedder Floral Streetart og går ud på, at hele byen bliver pyntet med blomster. Det kan være nedløbsrør eller trapper, lygtepæle eller noget helt fjerde, der bliver udsmykket af blomsterkunstnere, der udfolder deres kunst.
Omkring 20 blomsterdekoratører fra Århus Blomsterhandlerforenings studiekreds, med lokale Susie Frank Nørgaard i spidsen, vil således søndag den 26. oktober udsmykke centrum af Høver med smukke dekorationer.
Udsmykningen starter og ender i Høver Beboerhus, hvor der hele dagen vil være efterårsudstilling med værker af både lokale og udenbys kunstnere. Udstillingen er åben fra 11 til 15. Hvis du får lyst til at se Floral Streetart, kan du bare møde op i Høver og følge blomsterkunstnernes arbejde i tidsrummet 11-15.
Der er gratis adgang, og alle er velkomne. I caféen vil der være mulighed for at købe kaffe og kage.
Del på