Hvordan skal Galtens byrum se ud?

Image
Hvordan skal Galtens byrum se ud?
En mindre delegation fra arbejdsgruppen tog på inspirationstur til Nørre Snede, hvor et kedeligt vejkryds er omdannet til et nyt, spændende torveområde. På billedet er det GMF-formand Christian Berger og Tove Severinsen fra Bio Husets bestyrelse.
Grønne øer og opholdsrum, redskaber til leg og skulpturer. Kort sagt; elementer, der gør det interessant at opholde sig på Torvet. Det er nogle af de tanker, der barsles med i nyskabelsen af Galten bymidte. Den 29. august kan borgerne komme til orde ved et borgermøde.
Det første skridt på vejen mod en plan for fornyelsen af Galtens bymidte er foretaget. Projektforum Galten-Skovby har sammen med Galten Markedsføringsforening og Skanderborg Kommuen taget hul på projektet, som kommuen har afsat 4 mio. kroner til over de næste tre år.
»Nu skal der komme nytænkning og gentænkning af selve bymidten. Noget af det, der er vigtigt, er at skabe bedre mulighed for ophold på Torvet. Det er der ikke rigtig i dag. Tanken er at skabe noget, hvor man har lyst til at opholde sig på Torvet. Det vil skabe mere liv, så Torvet kan fungere som byens kultur- og samlingssted i sammenhæng med Bytoften,« siger Kristian Skovhus fra Projektforum.
Blød trafik prioriteres
Torvets funktion i dag er primært en bil og P-zone. Og Kristian Skovhus peger på, at en nytænkning forudsætter, at parkeringsarealet dæmpes betydeligt, men at det skal ske som en afbalanceret udvikling med de butikker, der er her. Der arbejdes i den forbindelse på at etablere trafikforsøg omkring Torvet i efteråret.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 18. juni 2013 via e-paperlinket i venstre side
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block