I aftenskole blandt hajer og rokker

Image
I aftenskole blandt hajer og rokker
Tobias, Magnus, Søren og Mikkel med blæksprutte, da 3. klasse fra Herskind Skole & Børnehus i sidste uge besøgte Kattegatcentret.
I tirsdags drog 3. klasse fra Herskind Skole & Børnehus på tur til Kattegat-centeret. 
Turen var arrangeret af klassens trivselsråd. Formålet var at give klassen en uforglemmelig oplevelse sammen og det blev til fulde indfriet.
23 elever, to lærere og tre mødre drog af sted mod Grenå efter skoletid. I bilerne gik snakken om blæksprutter, hajer og der var fælles sang med bilradioen. 
Velankommet blev bilerne lynhurtigt tømt for tasker, soveposer og bamser. Alle var klar til at få en oplevelse. 
»Vi blev mødt af vores guide Xenia, som med stor entusiasme bød velkommen til en flok lyttende og meget spændte børn foran det store oceanarie, som blev vores faste mødested, og vi var så heldige at det også blev vores soveplads,« fortæller Ulla Østergaard Hansen.
Gruppen fra Herskind var nemlig ikke de eneste der deltog i ”Sov med hajer”. Også en anden 3. klasse var på besøg.
»Eleverne var veloplagte og spørgelystne. Og hold nu op, de vidste mange ting om hajer og blæksprutter, men da fingrene skulle til at dissekere de 10-armede blæksprutter var det ikke alle, der lige sprang på med krum hals fra starten, men til sidst var alle med. Måske næsen lige skulle vænne sig lidt til havduften i undervisningslokalet,« fortæller Ulla Østergaard Hansen.
Hajerne fik "aftensmad"
Efter aftensmaden var det tid til fodring af hajer i det store hajbassin og til stor begejstring for eleverne, også håndfodring i rørebassinet, hvor alle elever fik udleveret et blæksprutteben som skulle gives til enten en haj eller en rokke. 
»Det var supersjovt og begejstringen hos eleverne var det hele værd. Aftenen sluttede med Søstjerneløb og en tur i dykkerklokken, som tog os under havets overflade – det var lidt vildt, syntes nogen.«
Klokken 23.15 blev lyset slukket og der blev puttet godt i soveposerne i skæret til Oceanariet. Lidt i seks tændte lyset igen og nogen sprang ud af soveposen, andre knap så hurtigt. Efter morgenmad drog gruppen trætte og rige på indtryk hjem til normal skole igen efter en fantastisk tur.
Læs Galten Folkeblad 18. september 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block