I løbet af 14 år har Skanderborg Kommune reduceret sin CO2- udledning med over 70%

Image
Foto: Per Bille/Skanderborg Kommune

Flere faktorer gør, at Skanderborg Kommune nu får det til at lyse grønt i sit CO2-regnskab for 2022.

Siden kommunens første CO2-regnskab kom i 2009, har kommunen reduceret CO2-udledningen med hele 73%.

Grønnere el, udskiftning af olie og naturgas til mere bæredygtige alternativer som fjernvarme og varmepumper samt implementeringen af energibesparende LED-belysning. Det er faktorer, der nu får Skanderborg Kommune til at lyse grønt i sit CO2-regnskab for 2022.

Resultaterne viser en reduktion på 9% sammenlignet med 2021 og en imponerende nedgang på 73% siden 2009, da det første regnskab blev præsenteret. Det markerer endnu et skridt i kommunens vedvarende engagement i at nedbringe sin miljøpåvirkning.

»Regnskabet viser, at det kan kræve tålmodighed at se resultater på sine bæredygtige handlinger. Det viser også, at det virkelig betaler sig at gøre en indsats for klimaet. Jeg er stolt over at bo i en kommune, hvor vi ikke bare siger, at vi går forrest. Tallene viser det også,« siger formand for Klima-, Miljø-, og Planudvalget, Claus Leick.

Lavere temperatur har bidraget

Den samlede CO2-udledning i 2022 blev målt til 3.549 tons. En ekstraordinær beslutning om at opretholde en maksimal temperatur på 19°Ci de fleste kommunale institutioner har bidraget til de positive resultater.

»Der var delte meninger, da vi satte temperaturen til 19 grader, men her ser vi, at mange bække små, gør en stor å, også når det gælder den grønne omstilling,« siger Claus Leick.

Som en del af Skanderborg Kommunes ambitiøse mål om at være CO2-neutrale som en virksomhed inden 2025, har Skanderborg Kommune allerede igangsat initiativer, der inkluderer indførelsen af ladestandere og elbiler i bilflåden. Disse skridt er en del af kommunens klimaplan og vidner om deres vedvarende engagement i at sikre en mere bæredygtig fremtid.

Kommunens CO2-udledning i 2022 udgør omkring 1,2% af den samlede CO2-udledning i hele Skanderborg Kommune.

Læs Galten Folkeblad 6. september 2023

Del på
Sparekassen Danmark

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block