75-årige Janet Scott fra Herskind udlever sin teaterdrøm og skal for tredje gang medvirke som statist i Det Kongelige Teaters friluftsforestillinger ved Moesgaard.
Ragnarok er en ny dramatisk fortælling om de nordiske guder og Valhalla af Kim Fubz.
Forestillingen skal opføres på Moesgaard i perioden 24. maj-29. juni.
Den unge kriger Liv dør på slagmarken og genoplives i de nordiske guders Valhalla. Her møder hun bl.a. Odin, Thor, Frigg, Freja og Loke. Det går snart op for hende, at alt ikke er, som det skal være i asernes verden. Ligegyldighed og meningsløshed hersker blandt guderne, og evigheden trækker tænder ud. Hun forelsker sig hovedkulds i Friggs søn, guden Balder.
Da Balder dør efter at være blevet ramt af misteltenen, drager Liv ud på en farlig færd til dødsrigets gudinde Hel for at få Balder tilbage. Det hele ender i ragnarok - i blod, død og kaos, hvor forbindelsen mellem guder og mennesker spændes til det yderste.
Øver akrobatik
Ud over de professionelle skuespillere, medvirker også 55 lokale statister, som skal finde de indre krigere og jætter. Der er både gengangere og nye med i statistgruppen.
En af dem er Janet Scott fra Herskind, 75 år og tidligere lærer og sygeplejerske. Hun var med første gang i Kong Arthur i 2019 og sidenhen Hobbitten i 2022 og nu Ragnarok. Janet Scott kan ikke få nok.
»Sammenholdet, og glæden ved ...