Juletræsfest i Storring i 1940'erne

Image
Lokalarkivet har ingen fotos fra julefesterne i Storring i fyrrerne, men dette fra 1987 af Jens Anker Tvedebrink i Midtjyllands Avis kan nok give indtryk af, hvordan det gik til 40 år tidligere.

Blandt de i alt 10 artikler i 2023-udgaven af Galten Lokalarkivs årsskrift, Annales 33, har Knud Erik Pedersen skrevet om Storring forsamlingshus' historie. I artiklen indgår bl.a. barndomsminder om Knud Erik Pedersens egne oplevelser, når han var til nogle arrangementer der – f.eks. de juletræsfester, som han og byens andre børn så frem til. Han husker dem tydeligt, som det fremgår her i et uddrag af artiklen.

Af Knud Erik Pedersen, Galten Lokalarkiv

Min erindring om en juletræsfest omkring 1946.

Bestyrelsen for Storring Forsamlingshus sørgede for juletræ og arrangerede juletræsfesten for hele Storring 4. eller 5. Juledag.

Juletræet blev hentet i Præstegaardsskoven af nogle af bestyrelsens medlemmer. Det var skænket af præsten. Da skoven var en del af embedet som præst i Storring-Stjær-Galten provsti, faldt det naturligt, at præsten skænkede træet til den årlige juletræsfest.

Når det store træ var anbragt i forsamlingshuset fandt de kvindelige medlemmer af bestyrelsen, det vil sige mændenes koner, juletræspynten frem fra loftet over forsamlingshuset og fik det høje træ pyntet. Skulle der være en hank på en julekurv, som var gået løs, blev den repareret og taget i brug. Intet gik til spilde. Den samme vane som prægede hverdagen i al almindelighed. Det var ikke så let at få folk til at træde ind i bestyrelsen, ej heller dengang. Men det gik. Arbejdet blev anset som et borgerligt ombud, hvor man gjorde sin pligt ved at være med.

Træet blev en gang imellem pyntet med masser af fehår. Det husker jeg selv. Jeg mindes, at jeg så julelysene som i en eventyrverden, hvor flammen i lyset var omgivet af et rundt spind i et hvidt fint slør af tråde rundt om lyset.

Til det aftalte tidspunkt var den lille sal i forsamlingshuset fyldt til bristepunktet af forventningsfulde børn og voksne. Stille og roligt blev den store dør til salen åbnet, og ...

Læs Galten Folkeblad 13. december 2023

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block