Kirsten har sidste skoledag på fredag

Image
Gennem 32 år har Den fri Hestehaveskole og Kirsten Vikær Hansen været to uadskillelige størrelser, men fredag i denne uge er det slut. Kirsten slutter som lærer på skolen for at nyde sit otium.

Lærer Kirsten Vikær Hansen har været med omkring Den fri Hesteskole siden skolen i 1992 overgik fra kommunal folkeskole til dens status som friskole. På fredag er det slut.

En epoke slutter på fredag. Det gælder for både Den fri Hestehaveskole og for lærer Kirsten Vikær Hansen.

De har kørt et parløb gennem 32 år. Faktisk har Kirsten været med lige siden skolen i 1992 blev nedlagt som kommunal skole for efter sommerferien samme år at genopstå som friskole.

Men nu siger Kirsten farvel til lærergerningen og sætter som den sidste af de oprindelige skolen "fri".

På det tidspunkt – i 1992 – arbejdede Kirsten sammen med hendes nu afdøde mand, Kurt, på en friskole syd for Herning, men parret blev fristet af stillingsopslaget.

»Vi tænkte, at det kunne være sjovt og spændende, at være med til at prøve at starte noget fra scratch. Vi havde seks års erfaring fra en fri skole,« erindrer Kirsten.

Så parret fik ansættelse, og kemien var der omgående ved mødet med en gruppe engagerede forældre i Sjelle-Skjørring.

»Vi kom vi op til en flok, som virkelig bare ville det her. Skolen stod jo for at skulle lukke, men så var der nogle ildsjæle, der virkelig rykkede sammen og trak i arbejdstøjet for at beholde den lille lokale skole.«

Først overbygning, dernæst SFO og børnehave

Der var cirka 100 elever da skolen lukkede i kommunalt regi, men det tal blev øget allerede fra det følgende år idet man samtidig udbyggede til også at have en "overbygning" med 8. og 9. klasse med. Kort efter fik man også etableret en SFO-del og senere Naturbørnehaven.

Gik det så, som du og din mand havde drømt om?

»Ja, i høj grad. Vi oplevede en enorm velvilje og god forældreopbakning. Vi var gode sammen, fordi forældrene havde en idé om, hvad de ville. Vi kom og ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26. juni 2024

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block