Image
Langs Mosegårdsvej ligger store mængder træer som er høstet i forbindelse med udtyndingen i Klankskoven. Efter flisning kommer træet til at gøre nytte som varmegivende biomasse hos lokale varmeværker.
Klankskoven i Galten er blevet gjort lysere og nemmere farbar gennem en massiv udtynding.
Flere læsere har rettet henvendelse til Galten Folkeblad angående baggrunden for den omfattende træfældning der er sket i Klankskoven hen over sommeren. Vi rettede spørgsmålet videre til Skanderborg kommune.
»Vi har tyndet ud i skoven. Man starter typisk med at plante 3000 træer pr. hektar, og der ender med at stå 500 tilbage,« fortæller Thomas Brandt Ebbesen, skov- og landskabsingeniør i Skanderborg kommunes vej- og trafikafdeling.
»Foretog vi ikke denne udtyndingsproces ville mange af træerne visne ud i den naturlige konkurrence om lyset. Derfor tynder vi ud for at give skoven den form som vi gerne vil have. Den biomasse vi henter ud, bliver brugt til brændsel i lokale varmeværker.«
Normalt en vinteropgave
Den gennemførte udtynding har været planlagt i et stykke tid, men tvunget af vejret er det først sket nu.
»Der er normalt meget fugtigt i området. Faktisk har vi ventet halvandet år, for at kunne komme ind. Normalt vil skovningen ske om vinteren, men fordi der er så fugtigt i området, har vi været nødt til at vente til enten en frostperiode, som vi ikke har fået, eller nu hvor vi har gjort det om sommeren,« siger Thomas Brandt Ebbesen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 7. august 2018
Del på
Flere læsere har rettet henvendelse til Galten Folkeblad angående baggrunden for den omfattende træfældning der er sket i Klankskoven hen over sommeren. Vi rettede spørgsmålet videre til Skanderborg kommune.
»Vi har tyndet ud i skoven. Man starter typisk med at plante 3000 træer pr. hektar, og der ender med at stå 500 tilbage,« fortæller Thomas Brandt Ebbesen, skov- og landskabsingeniør i Skanderborg kommunes vej- og trafikafdeling.
»Foretog vi ikke denne udtyndingsproces ville mange af træerne visne ud i den naturlige konkurrence om lyset. Derfor tynder vi ud for at give skoven den form som vi gerne vil have. Den biomasse vi henter ud, bliver brugt til brændsel i lokale varmeværker.«
Normalt en vinteropgave
Den gennemførte udtynding har været planlagt i et stykke tid, men tvunget af vejret er det først sket nu.
»Der er normalt meget fugtigt i området. Faktisk har vi ventet halvandet år, for at kunne komme ind. Normalt vil skovningen ske om vinteren, men fordi der er så fugtigt i området, har vi været nødt til at vente til enten en frostperiode, som vi ikke har fået, eller nu hvor vi har gjort det om sommeren,« siger Thomas Brandt Ebbesen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 7. august 2018
