Klar fremgang for landsindsamling

100 indsamlere sikrede 50 procent ekstra i indsamlingsbøsserne.
Søndagens Landsindsamling til fordel for Dansk Flygtninge Hjælp blev for Galten-områdets vedkommende en opløftende oplevelse for både indsamlere og organisationen bag.
»Det blev en fantastisk dag med høj sol og dejligt vejr, over 100 indsamlere og et fantastisk flot resultat på 49.502 kroner. Det er 50 procent mere end sidste år,« siger Jette Aaberg, lokalkoordinator for landsindsamlingen. Hun noterer, at Landskontoret var meget glade og ønskede tillykke med det flotte lokalresultat.
Jette Aaberg er samtidig lokalkoordinator for flygtninge-frivilliggruppen i Galten-området og hun oplever i øjeblikket stor tilslutning fra nye frivillige.
»Det er helt overvældende så mange der melder sig som nye frivillige i Galten-området. Jeg er bare så glad over alle henvendelserne. Nu skal vi have sat en helt masse dejlige mennesker “i arbejde” med alt det nye,« siger Jette Aaberg.
Aktuelt er der indkommet 17 henvendelser. De indkaldes til en fælles info-aften.
»Jeg glæder mig meget til at hilse på alle og få den store kabale til at gå op, i forhold til hvem der skal gøre hvad og hvem der er et godt match til vores nye venner. Det bliver en dejlig opgave de kommende uger,« siger Jette Aaberg.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block