Kom på besøg hos Sorring Lervarefabrik

Image
Barselspotter fra Sorring som de produceres i dag.

Bliv klogere på et gammelt lokalt håndværk, når Berit Kristiansen viser rundt.

Sorring og lervarer er tæt forbundet.

Tidligere var der rigtig mange pottemagere i Sorring. Man gravede ler op af gader og stræder og ved hvert hus var der en ovn, og alle drev pottemageri som deltidserhverv.

Sorring lervarer var velanskrevne og pottekørerne bragte dem vidt omkring. Senere fandt store kunstnere vej til Sorring - bl.a. Asger Jorn, der i en kort periode arbejdede i Sorring.

I dag er kun Sorring Lervarefabrik tilbage. Det pottemageri, som i dag er Sorring Lervarefabrik, blev skabt engang i 1800-tallet.

I år 2000 var der generationsskifte i den gamle fabrik og i dag er det Berit Kristiansen, der som 8. generation, har overtaget lervarefabrikken.

I 2012 lukkede værkstedet, men virksomheden er siden fortsat som handelsvirksomhed med ler, glas og hobbyartikler. Drejeskiverne og ovnene i det gamle værksted bliver fortsat brugt. Dels af kunstnere, som lejer sig ind, og del af Berit, som igen har sat sig til drejeskiven og nu laver unika ting, som hun udstiller i eget galleri – Galleri Det Hvide Hus. Og så holdes der kurser i samarbejde med CERAMA.

Tirsdag d. 26/9 kl. 19 har du mulighed for at få et kig indenfor hos Sorring Lervarefabrik, hvor Berit Kristiansen vil vise rundt og fortælle om hvordan lervarerne bliver til – og der bliver også tid til et par gode historier fra gamle dage.

Rundvisningen starter kl. 19 og er arrangeret af Gjern Aftenskole. Alle er velkomne. Man kan tilmelde sig på hjemmesiden eller på tlf. 2751 8171. nj

Læs Galten Folkeblad 20. september 2023

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block