Kræftens Bekæmpelse indbyder til en række af lokale gåture

Image

De årligt tilbagevendende gåture i lokalområdet indledes onsdag 20. april i Skjørring.

Ovenpå en lang, grå og våd vinter, gør det godt at få kroppen ud af vinterdvalen. Turene finder sted i den tidligere Galten kommune.

»Det er frivillige og lokalkendte, der planlægger og afvikler turene, og det er dejligt at komme rundt i nye kroge af vores gamle kommune og blive opmærksom på, måske, ukendte ruter. Det er ganske gratis og uforpligtende, man møder bare op det pågældende sted,« siger Karin Schelde Nielsen.

For starttider og steder: Se annonce side 2 i Galten Folkeblad 12. april 2022

»Desværre har vi i år måttet udelade ture udgående fra Herskind, idet det ikke har været muligt at finde en turleder i dette område. Skulle der være, en læser af dette, der er interesseret i at arrangere gåture i Herskind i 2023, kan man henvende sig på 2960 6584,« lyder det.

Traveturene er altid arrangeret med en for- og en bagtrop, så gåtempoet kan passe den enkelte, ligesom der også skal være plads til det sociale i form af den spontane snak, der opstår når man går i flok.

Ruternes længde varierer mellem 4 og 6 km og varer ca. 1-1½ time. De gennemføres uanset vejrforholdene. Alle ture starter kl. 19, dog undtaget ture  i Stjær, her startes altid kl. 18.30.

»Har du tid og lyst til at få dig rørt, få frisk luft i lungerne og nyde naturen i hyggeligt selskab, så er du meget velkommen,« siger Karin Schelde Nielsen.

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block