Image
Marianne Magnussen, Strøgsalonen slog stort på tromme for Kræftens Bekæmpelses 'Støt Brysterne'-kampagne, da der i lørdags var 'Lyserød Lørdag'. I dagens anledning havde hun sågar selv lyserøde kontraster i håret.
Rosevin, BH'er i loftet og lyserøde muffins med sløjfer. I indsamlingens navn var der skruet ekstra op for lyserød lørdag hos Strøgsalonen.
I lørdags fejrede en række af Galtens butikker 'Lyserød lørdag' og medvirkede dermed i Kræftens Bekæmpelse 'Støt brysterne'-kampagne.
Den butik, som havde gjort klart mest ud af begivenheden, var Strøgsalonen, hvis indehaver havde udsmykket salonen med et væld af lyserøde balloner og BH'er. Og foran salonen var der et iøjnefaldendende blikfang i form af en hvid Mercedes udsmykket med lyserød "brudeslør".
En god sags tjeneste
»Vi synes, det er en god sags tjeneste, og vi har mange kunder, der snakker om og er berørt af kræft på den ene eller den anden måde. Selvom det er en alvorlig sag, kan man godt støtte op omkring det på en hyggelig måde,« siger Strøgsalonens indehaver, Marianne Magnussen.
3.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse
Hele ugen stod i indsamlingens tegn hos Strøgsalonen, der bl.a. kvitterede for kundernes aflagte BH'er med 20 kroner pr. styk til det gode formål. Herudover havde kunderne også mulighed for at donere penge til indsamlingen via sms.
Lørdag kulminerede indsamlingen som nævnt, da salonen solgte lyserøde muffins med sløjfer og rosevin og ikke mindst donerede 25 procent af dagens indtjening til det gode formål. Det gav samlet set 3.000 kroner, som Strøgsalonen sender videre til Kræftens Bekæmpelse.
»Der var rigtig mange kunder, der støttede op omkring indsamlingen og gav udtryk for, at det var en super idé,« siger Marianne Magnussen, der glæder sig over kundernes opbakning til indsamlingen.
Del på