Lærling i SuperBrugsen vandt skolemesterskab

Image
Lærling i SuperBrugsen  vandt skolemesterskab
Rebecca Lykke Bødskov i sving ved skolemesterskabet på Aarhus Tech.
Detailslagterelev Rebecca Lykke Bødskov fra Galten har kvalificeret sig til DM i skills.
Knivene skal være skarpe, udskæringerne helt i top og præsentationen delikat, hvis man som detailslagterelev skal have en chance for vinde det lokale mesterskab på Aarhus Tech. 
Og det var de da der blev dystet om titlen den 9. september.Tre elever, udvalgt af lærerne blandt alle skolens detailslagter- og delikatesse-elever kæmpede både om æren og retten til at kalde sig skolemester. Samtidig gjaldt konkurrencen som udtagelse til DM i Skills 2016 i Fredericia. 
Med to tidligere Danmarksmestre har Aarhus Tech stolte traditioner netop inden for detailslagterfaget så forventningerne er store til Rebecca Lykke Bødskov er store når hun i kraft af sit skolemesterskab nu er blandt i alt fem lærlinge fra landets erhvervskoler som til februar skal dyste om DM-titlen.
Mange faktorer bedømt
Efter fire timers koncentreret indsats var opskæringerne færdige, præsentationen tip top, og elevernes kreative retter parate til at blive serveret for dommernes smagsløg. 
Dommerne vurderede blandt andet tilberedningsmetode, kernetemperatur, hygiejne, smag og kreativitet. Efter smagsprøver og votering roste dommerne eleverne for deres faglige håndværk og kreativitet men kun en vandt og det blev 20-årige Rebecca Lykke Bødskov, fra Galten.
»Det var stressende, men fedt,« siger Rebecca om oplevelsen.
Der var tale om en bundet opgave idet de tre elever blev tildelt en skinke, en oksetykstegsfilet og en kylling.
»Vi skulle skære kødet op og derefter tage to stykker og tilberede to hovedretter,« siger Rebecca.
Hun havde ikke gjort sig forestillinger om at stå tilbage som vinder.
»Nej, jeg tænkte at jeg ville tage det som en oplevelse og den erfaring, det giver,« siger Rebecca og erkender, at det giver anledning til nerver, at der nu venter et DM forude.
»Ja, meget. Jeg vil forsøge at håndtere det ligesom til skolemesterskabet og tage det stille og roligt, som det nu kommer,« konstaterer Rebecca.
God tid til forberedelse
De fem DM-finalister skal til et informationsmøde 10. oktober og får her oplyst DM-opgaven så de har god tid til at forberede sig.
Rebecca Lykke Bødskov er udlært 31/5-2016. 
»Jeg kan godt lide at arbejde med kød. Det er fedt at se, hvad man kan lave ud af kødet, og samtidig kan jeg godt lide at tale med kunderne,« siger Rebecca om baggrunden for valget af uddannelse.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block