Fredag før pinse blev der leveret 112 tons certificeret faldgrus på Bytoften.
Dermed blev de sidste brikker lagt i små to års arbejde med at få etableret en aktivitets- og legeplads.
En uge tidligere var der blevet gravet ud, og tirsdag før pinse tog folk fra legeplads-leverandøren Elverdal fat på at sætte legeredskaberne op.
Til slut kørte store lastbilers tur tre træk med tilsammen 112 tons faldgrus på pladsen.
»Nu mangler vi bare at få kanter sat op, og nogle plinte til at sidde på ligesom dem ved Skaterparken,« fortæller Karen Lindemann, Projektforum
Galten-Skovby som har været "tovholder" på projektet.
For at kunne åbne legepladsen skulle en godkendelse til og den kom ligeledes fredag.
»Værsågod, så er der et nyt tilbud klar til alle legebørn uanset alder,« siger Karen Lindemann.