Lokale donationer giver Børnehuset Gyvelhøjen aktivitetsmuligheder rundt om i lokalområdet

Image
Børnene får oplevelser og gode minder med sig fra cykelturene i lokalområdet. Måske medvirker det også til at motivere børnene til at bruge cyklen mere når de bliver ældre.

Til stor glæde har Børnehuset Gyvelhøjen i Galten fået endnu en ladcykel takket være donationer fra foreninger og forretninger i lokalområdet.

»Forældrene i Børnehuset er meget aktive, og bidrager med så meget godt ind i vores hverdag – og nu er det så igen lykkedes dem at få samlet ind til en ladcykel. En el-ladcykel, som nemt transporterer fire børn afsted ud i det blå,« fortæller Susanne Holm, daglig leder i Børnehuset Gyvelhøjen i Galten.

Senest samlede forældrene ind til ladcyklen til Børnehuset. Den skabte stor glæde, og nu har man så fået endnu en af slagsen.

»Det er et stort stykke arbejde forældrene har lagt i, at få det til at lykkes.  Forældrene skulle finde sponsorer, lave kontrakter, bestille cykel og så videre. Det er en længere proces, som er meget tidskrævende og som kræver at man holder tungen lige i munden,« konstaterer Susanne Holm og tilføjer:

»Vi i Børnehuset er meget taknemmelige over det store arbejde som forældrene endnu en gang har gjort. Børnehuset er også meget taknemmelige over, at der fortsat er sponsorer, der vil støtte os med at sikre det indholdsrige og udviklende børneliv.«

Forbedret arbejdsmiljø og gladere børn

Ladcyklerne bliver primært brugt i vuggestuen. Vuggestuebørnene kan nu opleve, at der kan tage flere børn af sted, og de voksne kan nu tage to voksne af sted på tur.

»Vi har et motto i Børnehuset, hvor vi siger, at glade voksne giver glade børn. De voksne er med til at sætte stemningen for hvordan børnene trives. Denne stemning skabes af de voksne som omgås børnene, og det er uden tvivl, at de ladcykler har været med til at forbedre de voksnes arbejdsmiljø. Der er flere muligheder for at komme på ture,« siger Susanne Holm og uddyber:

»Det er ikke en tung klapvogn der skubbes af sted, men en glidende let ladcykel med motor. Ladcyklerne er med til at forbedre de voksnes arbejdsmiljø. Vi har i Dagtilbud Nord, som børnehuset Gyvelhøj er en del af, arbejdet med ergonomi, og anser bestemt ladcyklerne som en del af et forbedret arbejdsmiljø. De voksne kommer væk fra hverdagens til tider monotone bevægelser.«

Snak, grin og sansestimulation

Børnene oplever et fællesskab når de sidder i ladcyklen sammen. Der bliver ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 24. juli 2024

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block