Image
De lokale malere Mette Strong, Skjørring og Peter Lundberg, Låsby er gået sammen med skulptøren Tage Størup om en udstilling under overskriften "naturligheder".
Mette Strong, Tage Størup og Peter Lundberg udstiller i Galleri Art Expo, Hørning
På denne udstilling er de tre kunstnere gået sammen om at fortolke en fælles passion NATUREN.
Det, at gå rundt ude i den, gøre brug af den. Ja, leve med den, nyde den og lade den komme helt tæt på med alle dens historier. Det er netop det, der er kilden til deres fælles inspiration.
I de udstillede værker vil man finde natur-ligheder, der måske vender op og ned på meget af det, der opfattes som natur.
Smag på ordet: Naturligheder. Flyt lidt rundt på stavelserne, og oplev hvordan ordet og de forskellige stavelser med ét forvandles til en masse billeder og historier.
»Sådan er det, når man betragter naturen. Brudstykkerne sætter gang i tankerne og former sig til billeder og fortællinger,« lyder det fra kunstnerne.
Der er fernisering på udstillingen lørdag den 4. oktober kl. 14-16
Maleren Mette Strong, Skjørring er uddannet grafiker og billedkunstner fra Kunstakademiet i Århus og har i mere end tyve år arbejdet som professionel billedkunstner. Hun er optaget af livets mange rytmer og gentagelser, for hun ser dem både i vores biologi, i traditioner og daglige rutiner.
Keramiker Tage Størup, Skellerup har i en menneskealder arbejdet med keramik-figurerne. Det kan være mytologiske sagnfortællinger, eller naturfragmenter med klatrende personer. Fælles for dem alle er, at de er søgende efter et og andet. En opdrift.
Gennem mange år har en inspirationskilde været naturen omkring Grønland og ikke mindst hvalrosserne.
Maleren Peter Lundberg, Låsby har gennem årene udviklet sig til en ekspressiv kolorist med sit helt eget personlige udtryk i maleriet. Motiverne er originale, lyse og lette natur abstraktioner med et væld af fugle, væsener, personer, landskaber, vand, bjerge og voldsomme skyformationer præger de stemnings- og historiemættede malerier.
Der ligger noget bag alle billederne. De inviterer derfor også beskueren med på en opdagelses tur ind til det lokkende lys. Det er positive billeder malet af en glad kolorist, hvor billedernes ekspressive udtryk afspejler det øjeblik, hvor de er blevet til.
Udstillingen kan ses hos Galleri Art Expo fra 4. oktober til 29. november.
Del på