Mænd i rygestopgrupper både kan og vil

Image
Mænd i rygestopgrupper både kan og vil
Jan Lange fra Låsby er røgfri på fjerde måned efter at have fulgt Skanderborg Kommunes tilbud om hjælp til rygestop.
Mange mænd deltager på Skanderborg Kommunes rygestophold, og de klarer sig godt. Mere end halvdelen af mændene er stadig røgfri et halvt år efter forløbet.
Skanderborg Kommune har siden 2015 haft over 450 borgere på rygestopforløb. En af dem er Jan Lange fra Låsby, som i foråret har deltaget på et kommunalt rygestopkursus på Galten Apotek. 
»At deltage på et hold i forbindelse med rygestop har betydet et ekstra los bagi. Jeg var fast besluttet på at stoppe med at ryge, men har tidligere haft forskellige erfaringer med at stoppe. Når man er en del af et hold, så skal man ikke kun bevise over for sig selv, at det lykkedes, der går lidt konkurrence i det. Så selvfølgelig skulle jeg stoppe,« fortæller Jan Lange.
Mænd og sundhedstilbud
Det er en kendt betragtning, at mænd generelt i mindre grad takker ja til sundhedstilbud. Især når det foregår i grupper, hvor man ofte sidder om et bord og deler erfaringer, successer og udfordringer med andre. Den tendens ses ikke med rygestopindsatsen i Skanderborg Kommune, hvilket formanden for Kultur- og Sundhedsudvalget Tage Nielsen finder meget positivt.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 6. september 2016
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block