Markant fald i antallet af tilskadekomne

Image
Markant fald i antallet af tilskadekomne
Antallet af tilskadekomne i trafikken i Skanderborg kommune, er faldet dobbelt så meget som på landsplan.
De seneste tal fra politiets indberetning til Danmarks Statistik viser, at antallet af tilskadekomne i 2010 er faldet hele 62 %, hvis man sammenligner med årene 2004 - 2006. På landsplan ses også et klart fald. Dog kun på 30 % i samme periode.
Det markante fald er langt mere end kommunens egen ambitiøse målsætning om en reduktion på 40%. Tendensen ser ud til at forsætte i 2011.  De foreløbige tal fra januar til november viser et fald på hele 81% i Skanderborg kommune.
Målrettet indsats
Skanderborg Kommune har de seneste år arbejdet målrettet på at gøre vejene mere sikre. Der er blandt andet investeret i rundkørsler og vejbump og bremsefelter for sænke hastigheden i byområder. Nogle steder er vejforløbene ændret, og der er også kommet nye cykelstier til.
- Der er ingen tvivl om, at de konkrete forbedringer, vi har lavet af trafiksikkerheden gennem årene kan aflæses i statistikken, selv om der naturligvis også er andre faktorer som spiller ind, eksempelvis den nationale indsats med kampagner og lignende, fortæller teknisk chef, Asker Geyti. 
Sort plet er fjernet
Krydset ved Hammelvej/Gjernvej nord for Låsby er et af de steder, hvor den målrettede indsats har båret frugt. Her har en ny rundkørslen helt fjernet, det man kalder ’en sort plet’. Inden rundkørslen blev anlagt i 2006 var der i gennemsnit fire uheld med personskader om året, og fem uheld med materialeskader. Efter rundkørslen er etableret har der ingen uheld været.
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block