Tirsdag den 23. juni vil der atter en gang blive tændt bål landet over for at markere en af årets hyggeligste traditioner, når danskerne stimler sammen til sankt hans-fester.
Sædvanen tro er der også her i lokalområdet masser af bålfester. Fokus rettes her alene mod nogle af de større arrangementer.
Bytoften Galten
Atter i år er der offentlig bålfest på Bytoften i Galten. Det er DDS 1. Galten Gruppe og Sct. Georgs Gildet, der står for aftenens afvikling. For Spejderne (DDS) og Gildespejderne (Porskjær Gildet) arbejdes der i det skjulte dage i forvejen med heksefremstilling, kvas-hentning og træ til bål og snobrødsbål.
»Over middag den 23. begynder opstilling af boder, snobrødsbål og bålbygning på Bytoften. Bålfesten starter ved 19-tiden med underholdning og lukker kl. 22.00. Der er gratis snobrødsdej til børnene.,« oplyser Bent Brogaard fra Porskjær Sct. Georgsgildet.
I år er det borgmester, Jørgen Gaarde som holder båltalen på Bytoften.
Præstegårdshaven i Storring
I Storring afrundes det årlige sommermøde med den store sankt hans-fest i præstegårdshaven.
Her underholder den lokale sanger og entertainer, Karsten Holm fra Stjær ved 20-tiden med en lidt forkortet udgave af det nye show: Historien om Otto Brandenburg.
Karsten Holm synger "baggårdspumaens" sange og fortæller historien og anekdoterne om Otto Brandenburg (1934-2007). Det var en optræden i TV2 Charlie i 2014, hvor Karsten Holm sang "To lys på et bord" som inspirerede Karsten til også at føje denne kunstner til sin palette, der i forvejen tæller musikalske shows om Elvis, Kim Larsen og Giro 413.
I Storring byder aftenen også på andre underholdende indslag samt båltale ved stiftets kommende biskop, Henrik Wigh-Poulsen.
Byparken i Harlev
I Byparken i Harlev fejres sankt hans ekstra grundigt idet man har ikke færre end to bål.
Først et børnevenligt bål som tændes kl. 19.05 og senere fra kl. 21.00 et andet bål, hvor sognepræst Elisa Morberg Wejse er udset til at holde båltalen.
Ved bålpladsen er der også sørget for en række aktivitetsmuligheder for børnene.
Skovby Nygaard
De mange nye tilflyttere i Skovby Nygaard-udstykningen får lejlighed til at møde hinanden - og byens øvrige borgere ved et sankt hans-arrangement fra kl. 17.30 på den del af Skovby Nygaard som ligger op mod boldbanerne ved Klank.
»Det bliver en hyggelig aften med bål, båltale (sognepræst Line Nilsson Ravn) og midsommervise i afslappede rammer, hvor børnene kan boltre sig i byens største sandkasse,« lyder det fra arrangørerne.
Del på