Massivt rykind til åbent hus på Klank Efterskole

Image
Næsten 300 familier besøgte i søndags Klank Efterskole.

Det væltede ind med folk på Klank Efterskole ved 'Efterskolernes Dag'.

Omkring 900 gæster fordelt på små 300 familier lagde søndag vejen forbi Klank Efterskole på 'Efterskolernes Dag'.

»En festdag med et dejligt stort fremmøde. Vi oplever en søgning til skolen som aldrig før. Ikke kun på Efterskolernes Dag, men også på de månedlige besøgsaftener « siger skolens forstander Klaus Larsen.

Vingegaard-effekten

Ved Efterskolernes Dag var der stor interesse for alle skolens linjefagstilbud, men bemærkelsesværdigt var de mange cykelinteresserede. Det ser ud til at "Vingegaardeffekten” nu for alvor slår igennem.

Desuden var der også mange interesserede til skolens netop igangsatte projektklasse – et 10. klassetilbud uden de sædvanlige afgangsprøver, men med projektarbejde og fordybelse som nøglebegreber.

»I løbet af det seneste døgn er der tikket mere end 100 tilmeldinger ind til de kommende 3-4 skoleår og skolen kan så godt som melde udsolgt til skoleåret 2024/25, og 2025/26 er mere end halvt fyldt op. Dejlige tal her i slutningen af september,« lyder det fra en glad forstander. nj

Læs Galten Folkeblad 27. september 2023

Del på
By Goul

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block