Mest for kvinder

Image
Mest for kvinder
Tidligere har Bio Huset afviklet en filmaften målrettet mænd. Nu er det blevet kvindernes tur.
Tirsdag den 28. august vises filmen Book Club, der handler om fire veninder der igennem hele livet, har haft en månedlig bogklubaften sammen.
Kvindernes liv bliver ændret drastisk efter de læser en bestseller-roman, der ligger udenfor deres normale boglæsning, nemlig Fifty Shades of Grey.
»Vi vurderer, at filmen Book Club, ligesom filmen Fifty Shades of Grey, er en film der vil tiltrække mange kvinder i alle aldre. Derfor har vi besluttet, at vi tirsdag den 28. august vil gøre det særlig hyggeligt for kvinderne at komme i biografen,« siger Tove Severinsen fra Bio Huset.
»En helt almindelig tirsdag serverer vi champagne, som kan tilkøbes den normale billet for en flad tyver. Vi opfordrer til, at gæsterne mødes i vores hyggelige foyer til et glas inden filmen, så kom endelig i god tid, tag veninderne med, glem alt om madpakker og vasketøj og hyg jer med hinanden, et glas bobler og en god film.«
Tilbagevendende princip
BioHuset kalder det en "Quindeaften" og dem vil man gentage ved passende film, tilstræbt en gang om måneden.
Mændene bliver naturligvis ikke nægtet adgang, men de bliver måske i undertal.
Læs Galten Folkeblad 21. august 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block