Til fredagens koncert med Bryan Rice, havde man fundet en anmelder i egne rækker. Mette Hoeck Klausen er for nyligt startet som frivillig i Bio Huset, og var frisk på opgaven.
Af Mette Hoeck Klausen
»Har han ikke været med i Grand Prixet?« spurgte min kollega, da jeg fortalte, at jeg samme aften skulle til Brian Rice koncert.
»Jo, det mener jeg også. Kan egentlig ikke rigtigt huske hans musik, så det glæder jeg mig at finde ud af,« var mit svar.
Jeg går ofte til koncert. Ugen før var det Birthe Kjær, som helt sikkert har været med i Grand Prixet. Om en måned er det Bruce Springsteen.
Men jævnligt er det også koncert med kunstnere, jeg ikke rigtigt kender. Ofte fordi de spiller lokalt, så det er nemt og til en fair pris for to timers god underholdning. Og fordi jeg som regel bliver positivt overrasket. Det er jo kunstnere, der har noget på hjerte, er dygtige musikere eller sangere, og som elsker at optræde med deres musik.
Bryan Rice levede helt op til dette. Han har rigtig meget på hjerte, er en eminent sanger, som er fint akkompagneret af dygtige musikere, og han elsker tydeligvis at møde publikum. Det fortalte han flere gange.
Rammerne var en varm sommerdag, hvor kiosken i forhallen heldigvis solgte kolde drikkevarer, og airconditionen var tændt i salen. På scenen foran lærredet havde Bryan Rice lige nøjagtig plads til en høj stol og et mikrofonstativ foruden en smule scenegulv at bevæge sig på. Med på scenen havde han sin guitarist og co-writer gennem otte år Christoffer Engel og som noget nyt sin ægtefælle Mads Enggaard på keyboard. Det var trioens første koncert på en turne denne sommer.
Lækker lyd og fællessang
Repertoiret for trioen er ...
