Lørdag d. 12. august kl. 14-23 er Sjelle-Skjørring Musik & Scenekunst atter på banen med en musik- og hyggedag.
Skjørrings smukke Bypark danner rammen om en musikdag, hvor hyggen er i højsædet.
Formanden Sjelle-Skjørring Musik & Scenekunst Anders Birch fortæller, at der vil være lidt for enhver smag, både musikalsk og på anden vis i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Der vil være markedsstemning med fadøl, grillpølser og festivalgryde og popcorn.
Børn og forældre fra 7. klasse på Den Fri Hestehaveskole sælger kaffe og kage (overskuddet går til deres klassekasse). Til de købelystne kan der gøres et spændende loppefund, da der også vil være en markedsgade.
For børnefamilierne vil der i øvrigt være mulighed for at prøve Akroyoga (dynamisk træning, der giver børn og voksne styrke, balance og fleksibilitet), ansigtsmaling (ved DHF’s 9. klasse), snobrødsbagning. Arrangørerne håber også at det lykkes at skaffe en hoppeborg til dagen.
Generalprøve på festival
Dagen er også tænkt som en generalprøve på næste års store SSMOGS Festival.
»Vi skal have udforsket, hvordan det er muligt at bruge byparken. Det er jo en ny udfordring at skulle lave arrangementet fra ”bar” mark, så det skal vi lige lære,« siger Flemming Sørensen, som igen har påtaget sig arbejdet, sammen med holdet af teknikere, at få musikken til at spille og uddyber.
»Det kræver meget planlægning og koordinering med alle de frivillige hænder, logistik, parkering, toilet og køkkenfaciliteter m.m. Der er mange tråde, der skal samles, både de praktiske og ikke mindst det musikalske: Band skal bookes, hvornår skal de på, lydprøver m.v.«
Programmet for musik- og hyggedagen 12. august vil kunne findes på ssmogs.dk.
Dagen begynder kl. 14.00 med bagagerumsmarkedet, hvor der også er Akroyoga ligesom bar og madsalg åbner.
Fra ca. 15.00 begynder de musikalske indslag begynder.