Natteravne vil skabe tryghed på Bytoften

Image
Natteravne vil skabe tryghed på Bytoften
En gruppe frivillige forældre ønsker at gøre en indsats for at skabe gode og trygge rammer for de unge på Bytoften - med respekt for områdets beboere og faciliteterne.
Forældre-initiativ i Galten har hurtigt fået stor opbakning til natteravne-korps, primært i aftentimerne fredag og lørdag.
Hen over sommeren har der været masser af liv og aktivitet på Bytoften. Desværre har naboer oplevet en lang række gener, den seneste tid, kulminerende med forrige lørdags hændelser, hvor politiet i flere omgange var forbi. 
»Bytoften er blevet et samlingssted for byens unge og derudover er der regelmæssige besøg af unge mennesker fra Ry, Skanderborg, Hørning og Låsby. Det har desværre haft en række negative følger, som øget larm, manglende oprydning, glasskår og ikke mindst utryghedsskabende adfærd. Det vil vi gøre noget ved. Derfor har vi startet en facebookgruppe for frivillige forældre, som ønsker at gøre en indsats for at skabe gode og trygge rammer for de unge på Bytoften,« lyder det fra Maria Jakobsen og Claus Andersen fra Facebook-gruppen 'Forældre Natteravne Galten' og tilføjer:
»Vi ønsker at eventuelle festligheder foregår på en forsvarlig måde med respekt for Bytoftens naboer.
Facebookgruppe fik hurtigt 176 medlemmer 
For cirka uger siden oprettede man facebookgruppen og i sidste uge har man allerede 176 medlemmer.
»Vi er stolte af, at så mange forældre allerede har meldt sig til, at gøre en positiv forskel i Galten. Vores formål er, at være tilstede på Bytoften primært i aftentimerne fredag og lørdag. Vi håber på, at kunne skabe et netværk af forældre som kan hjælpes ad med, at sørge for at vores unge bruger Bytoftens faciliteter på en god og forsvarlig måde,« tilkendegiver gruppen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 25. september 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block