Fabrikant Niels Aage Kjær har d. 1. juni stået i spidsen for AVK i 50 år.
I år er det 50 år siden, at Niels Aage Kjær overtog AVK fra sin far, Aage Valdemar Kjær, og løftede virksomheden ud fra værkstedet og ind i en forrygende udvikling frem mod den verdensomspændende koncern, AVK i dag er.
Niels Aage Kjær er født og opvokset i Galten. Han er uddannet ingeniør fra Odense Teknikum i 1967, men foretrækker at kalde sig fabrikant. Allerede i en ung alder hjalp han sin far i værkstedet på Søndergade i Galten, hvor han også senere kom i lære inden ingeniørstudiet.
Den 1. juni 1970 blev Niels Aage Kjær partner med sin far, som desværre gik bort en uge senere. Niels Aage stod i en alder af 25 år alene med ansvaret for virksomheden, men med sit drive og engagement besluttede han at fremstille den første AVK-ventil, hvilket viste sig at blive starten på et succesfuldt industrieventyr.
Dengang var AVK et lille maskinværksted i Galten med kun tre ansatte. Med Niels Aage Kjær i spidsen løftede han virksomheden fra det lokale til det globale og til en verdensomspændende koncern og førende producent af ventiler og fittings indenfor vand og industri med milliardomsætning og fabrikker og salg over hele kloden. Niels Aage Kjær har samtidig gjort AVK til en vigtig medspiller i kampen for grønne løsninger, rent drikkevand og effektiv regulering.
Drivkraft og engagement
AVK koncernens hovedsæde ligger stadig i Galten, men har i dag ca. 4350 medarbejdere i over 100 selskaber verden over.
Især i de seneste år har AVK’s udvikling taget fart via en række strategiske opkøb – en strategi, der også vil præge fremtiden.
AVK er i den grad en virksomhed, der aldrig står stille. Dette skyldes især Niels Aage Kjærs personlige drivkraft og engagement. Han er en karismatisk leder, en dygtig entreprenør og forretningsmand, og så har han samtidig en ukuelig vilje og vedholdenhed.
Værdierne kvalitet ...