Nikolaj Jacobsen giver foredrag i AVK-hallen

Image
Cheftræner Nikolaj Jacobsen ved en landskamp i Jyske Bank Boxen i Herning. Tirsdag d. 7. november kan han opleves i AVK-hallen ved et foredragsarrangement i samtale med TV2-journalist Thomas Kristensen. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Galten-Skovby Rotary Klub og Galten FS Håndbold står i fællesskab bag et stort arrangement med Dansk Håndbolds herrelandstræner Nikolaj Jacobsen, interviewet af TV2-journalist Thomas Kristensen, tirsdag d. 7. november i AVK-hallen på Klank.

Udveksling og vidensdeling er et væsentligt grundlag for al Rotarys arbejde.

Kernen i Galten FS Håndbold bygger på breddeidræt og aktivitet, både på banen, men også udenfor de sædvanlige 40x20 meter.

I et samarbejde mellem de to organisationer, vil man nu løfte et stort arrangement med Nikolaj Jacobsen, som udover interview og gode fortællinger også byder på spisning og indslag fra de to arrangører.

»I Galten FS Håndbold er vi meget bevidste om, hvordan tilbagevendende liv og aktivitet skaber endnu mere liv og aktivitet. Derfor blev vi rigtigt begejstrede, da Galten-Skovby Rotary Klub kontaktede os med henblik på at lave et fælles arrangement. Vi oplever et unikt samarbejde mellem arrangørerne, som bygger på begge organisationers kernekompetencer og stærke værdier,« siger Susanne Harder, formand Galten FS Håndbold og Palle Bækby, idégenerator og alt-mulig-mand.

De betoner, at Rotarys kompetente netværk og Galten FS’ store skare af frivilligt engagerede medlemmer skaber et stærkt fundament for et arrangement af denne karakter.

Vil gerne have endnu flere medlemmer

»I Galten-Skovby Rotary Klub arbejder vi såvel lokalt som internationalt og vi er rigtig glade for samarbejdet med Galten FS Håndbold, der har gjort det muligt, at trække Danmarks pt. dygtigste landstræner til byen. Rotary er et af verdens bedste sociale- og erhvervsnetværk. Personligt har jeg og min familie opnået et meget stor socialt netværk, siden vi flyttede til byen for snart mange år siden. Vi vil rigtigt gerne have endnu flere engagerede medlemmer i klubben og til Nikolaj Jacobsen-eventet vil du kunne høre meget mere om vores formål og det fællesskab vi har i klubben,« siger Finn Blaavand, præsident for Galten-Skovby Rotary Klub

Tredobbelt VM-guld

Før sit virke ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 6. september 2023

 

Del på
Galten FS

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block